Tag skridt til at blive vogter

I Nordens Vogtere er prøven skjult for dem, der vil optages.
Man skal møde det ukendte uden sikkerhedsnet og uden at kende vilkårene.
Frygten for det, man ikke kan forudse, er en væsentlig del af prøven.
Kun den, der tør træde frem uden viden, uden garantier og uden kontrol, kan vise sandt mod.
Det er ikke handlingen alene, der bedømmes, men hjertet, der vælger at gå frem trods frygt.
Optagelsen handler om at give slip på kontrol og overgivelse til øjeblikket.
Ingen forklaring gives på forhånd, ingen detaljer afsløres.
Den, der spørger for meget, viser, at han ikke er klar.
Den, der går ind i mørket uden krav og uden forbehold, vil blive kendt som en bror.
Det ukendte afslører, hvem der er en vogter i sit indre.

Optagelsesprocessen

Det er Vogternes Råd, der bestemmer, om en mand kan blive optaget som vogter. Først skal du beslutte dig for, at du er en mand, der egner dig til at blive vogter. Du behøver ikke være god til at læse og skrive, god til sport, være i god form (selvom det hjælper i livet), tyk eller tynd, høj eller lav. Det handler om din mentale indstilling. At du står ved dig selv og din krop. At du er glad for at være nordisk mand. At du, om nødvendigt, kan klare ydmygelser, smerte og det uventede.

Hvis du virkelig mener, at du er egnet til at være vogter, så definerer vedtægterne kravene sådan:

Krav

§ 4 Medlemskab
Som medlem kan optages enhver nordisk mand, som:
a) tilslutter sig foreningens formål og vedtægter
b) er registreret som aspirant
c) opfylder de økonomiske krav for indmeldelse
d) består optagelsesprøven
Vogternes Råd beslutter, om betingelserne for medlemskab er opfyldte, men kan dog ikke optage nogen mand, der ikke er fyldt 15 år eller som ikke kan bevise afstamning fra et nordisk land.

Processen

  1. Det første, du skal gøre, er derfor at registrere dig som aspirant. Det gør du her.
  2. Derefter får du en opkrævning på 200 kr., som er vores dækning af udgifter til den videre ansøgningsproces. Dette beløb kan ikke refunderes.
  3. Vi vil herefter vurdere, om du tilslutter dig “foreningens formål og vedtægter“, som det kræves i vedtægternes § 4, a) og om du er en “nordisk mand“. Desuden skal du være fyldt 15 år, før du kan blive vogter, og det vil sige, at du tidligst kan gennemføre optagelsesprøven på din 15 års fødselsdag. Det er muligt, at vi stiller dig spørgsmål for at afklare din motivation og andre forhold.
  4. Hvis du opfylder de formelle betingelser, så vil du blive tilsendt en optagelsesblanket, hvor du formelt ansøger om medlemskab. Optagelsesblanketten underskriver du med MitID.
  5. Herefter vil vi aftale dato, tid og sted for optagelsesprøven. Såfremt du består optagelsesprøven, så er du vogter i Nordens Vogtere. Du er vogter på livstid, og der opkræves ikke nogen fast betaling. Du betaler kun for de aktiviteter du deltager i – hvis de er forbundne med udgifter.

Spørgsmål og svar

Hvad er en nordisk mand?

En nordisk mand er en mand (dvs. xy-kromosomer og mandlige kønsorganer), der stammer fra et af de nordiske lande: Danmark, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige, Finland.

Bliver jeg udsat for vold eller slag til optagelsesprøven?

Nej – Den eneste fysiske kontakt er, når du ved prøvens afslutning giver dine ordensbrødre hånden, når de byder dig velkommen som vogter.

Skal jeg spise eller drikke noget til optagelsesprøven?

Nej

Hvad hvis jeg ikke synes, det er rart til optagelsesprøven?

Det er frivilligt, om du vil gennemføre optagelsesprøven. Derfor kan du når som helst stoppe. Det betyder, at du ikke kan blive optaget som vogter. Du kan heller ikke få mulighed for at prøve igen, da man kun får 1 forsøg.

Sker der noget helt vildt unormalt og mærkeligt?

Det synes vi ikke. Du synes måske, det er en anelse grænseoverskridende, men det er, fordi vi kun vil have mænd, der er i stand til uden varsel at overskride deres grænser. Du skal ud af din komfortzone, og hvis du ikke kan klare det, så er du desværre for svag til at blive vogter.

Risikerer jeg at komme til skade til optagelsesprøven?

Nej

Er der fysiske krav til optagelsesprøven?

I vores love er der ingen fysiske krav. Så, hvis vi skal tale om “krav” eller “forudsætninger”, så er det, at du kan bruge arme og ben, og at du kan forstå og tale dansk.

Det er mest en mental prøve, så hvis du “bare” følger de instrukser du får, så er det meget let at bestå prøven.

Findes Nordens Vogtere i andre lande end Danmark?

Nej, vi er en dansk broderorden og formelt reguleret som en dansk forening.

Hvad hvis jeg begynder at græde eller besvimer til optagelsesprøven?

Vi anser det som usandsynligt, at du begynder at græde eller besvimer, men hvis det skulle ske, så fortsætter du bare prøven alligevel. At din krop reagerer på den måde, har du i givet fald ikke kontrol over, og derfor kan du fortsætte prøven alligevel.

Hvem gennemfører jeg optagelsesprøven med?

Hver aspirant gennemfører optagelsesprøven alene, så det er kun dig, og nogle vogtere, der er med som vidner. En af vogterne giver dig de instrukser, du skal have, mens du gennemfører prøven. De vogtere, der er med, har allerede tidligere gennemført nøjagtig den samme prøve. Vi kunne aldrig drømme om at kræve en prøve af andre, som vi ikke selv har gennemført.

Hvor i landet foregår prøven?

Vi tilstræber at gennemføre prøven i den landsdel, hvor du bor, men da flest prøver gennemføres i nærheden af de større byer, så vil du oftest kunne komme hurtigere til optagelsesprøve, hvis du er villig til at rejse et stykke. Prøverne foregår i den fri natur.